Wasgij er jigsaw stavet bagfra. Jigsaw er engesk og betyder puslespil. Navnet indikerer, at her skal du tænke kreativt, for her skal du ikke lægge motivet på boksen, men her skal du enten gætte hvad de ser, hvad der sker om lidt, eller hvad de laver om 25 år.
De henvender sig til 15 år+, da puslespillene om muligt er mere kompliceret end Jan Van Haasterens motiver, da du her ikke på forhånd kender motivet, men skal ud fra æskens motiv og nogle få ledetråde gætte, hvad motivet er.
Det er puslespil som ofte lægges af dem, som gerne vil udfordres lidt ekstra. Når man er færdig, vil man kunne se nogle gode, sjove og detaljerede tegninger.
Hvis du ikke har prøvet at lægge et Wasgij før, så kan det kun anbefales at gå i gang. Du er garanteret en god udfordring.